fredag den 30. september 2011

Mini-konference om Frivillighed



Center for Familie, -Ældre og -Kultur var sammen om at invitere frivillige til en minikonference om frivillighed, samarbejde og fremtidens kommunale ydelser. Fire korte indlæg fra frivillige og en velkomst fra Lone Iversen, leder af Center for Familie, satte gang i debatten ved bordene og den efterfølgende dialog på plenum (forsamlingshuset). Konferencen blev afholdt den 30. september 2011 - Frivillig Fredag. Der deltog 50 personer fra frivilliglivet og Frederikshavn Kommune
Her er et lille uddrag af deltagernes udsagn:
-En organisation der “over og under” de frivillige
-Vi er forskellige og kan gøre det på forskellig vis. Vigtigt for kommunen som organisation at blive udfordret.
-Samarbejdet er betydningsfuldt for de frivillige. Svært som det fungerer i dag.
-Den kommunale organisation har også svært ved at overskue alt det der foregår i det frivillige
-Refleksion: Sammenhængen mellem puljerne. Svage/stærke
-Internt i kommunen skal vi også kommunikere på tværs. fx. viden og kontakter
-Savner en kontaktperson ved kommunen. Hjælpe foreningerne med at søge fonde. Hjælp og opbakning fra kommunen. Ofte et krav når der skal søges midler.
-Vigtigt at have de frivillige på ex. kvindekrisecenteret. Vigtigt at have mulighed for at påskønne deres indsats. Frønsegoder kunne være en god ide.(eks. koncertbilletter)
-Dele lokaler
-Portal med informationer om og inspiration til det frivillige arbejde. Muligheder og kontakter på tværs af foreninger.
-Vigtigt, atpersonalet husker at tænke frivillige ind som en mulighed
-Hjælpe hinanden med at løse problemerne ved at tænke på tværs. Kan lokalerne i kommunen bringes i spil på end anden måde end vi har tradition for.
-Opfordring til at bruge de frivillge konsulenter fra ex. dansk blindesamfund.
-Uheldigt hvis der er nogen der gerne vil bruges, men som ikke bliver brugt.
-Fornøjelse at være frivilligt. Det skal der værnes om. Det er en kæmpe udfordring.
-Kontakten mellem de frivillige og kommunen skal vi arbejde med.
-Mulighed for at henvende sig som borger uden at det skal blive til en “sag”. eks. via portalen.
-Mulighed for at koble foreninger som ikke traditionelt hører under kultur/fritidsområdet. Pulje netværkene.
-Frivillighed er ikke kun foreninger. Mulighed for at søge midler som enkeltperson.
-Frivillig person som kontaktperson til kommunen.
-Tæt samarbejde mellem forskellige foreninger og institutioner.
-Til gode at se: Samarbejde mellem de frivillige på tværs af de gamle kommunegrænser. Vi bliver nød til at organisere os og få etableret det samarbejde.

Lone Iversen nævnte en ny bog - her er titlen:
Knud Aarup:
'Frivillighedens velfærdssamfund' Frydenlund, København 2010.
236 s., hft., 15 x 22 cm., omfattende litt.liste, noter.
Kr. 269,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-870-0






tirsdag den 13. september 2011

Zines - brugergenerede magasiner


Hvad får man, når man mixer ganske almindelige kulturforbrugere, 5 gamle skrivemaskiner, en bunke papir, sorte tusser og en kopimaskine?
Man får et brugerdrevet og brugerskrevet magasin!
I Århus har tre unge iværksættere (de kalder sig Sideprojects) bragt Zines, som disse magasiner kaldes, ud i bylivet. Gennem åbne redaktionskontorer, inviterede arrangementer eller en bod på en festival - har flere hunderede mennesker allerede været med til at skrive, tegne og fotografere til deres eget magasin. Ofte er det med et fast tema - men det kan også være fuldstændigt åbent.
Sådan foregår det: Man kommer ind, skriver et digt, tegner en tegning eller bruger en af de gamle skrivemaskiner til at taste en historie. Når ens side er færdig, afleveres den - og sammen med de andre brugergenerede sider, samles de til et magasin, der fotokopieres og lægges ud i byen - på cafeer, restauranter og i forretninger.

Zines er på vej til Frederikshavn...

Læs mere om Zines og Sideprojects her:

Creative and Cultural Entrepreneurship - Fra idé til forretning?


“Kreative er lidt ligesom advokater og læger - det er opslugt af deres proffession og og elsker de små detaljer - så helheden og især den direkte vej til kunden af og til overses”! 
Sagt af Sian Prime, der er en af personerne bag verdens første MA i kreativ og kulturel entreprenørskab på Goldsmiths University of London. Hun har gennem sit arbejde her, forsket i hvordan kreative mennesker forholder sig til entreprenørskab. Og hun mener faktisk, at de kreative har det der skal til, for at skabe gode forretninger. 
En af hendes pointer er, at de nødvendige værktøjer til udvikling af gode forretningeideer, passer godt til måden som kreative hjerner opererer. Sian Primes egne erfaringer med at udvikle forretninger og være coach og konsulent, peger på, at arbejdet med forretningssplanerne skal skubbes i baggrunden og i første omgang afløses af at arbejde med forretningsmodeller.
“En forretnigsplan er ikke andet end en stak Post-It arrangeret i den rigtige rækkefølge. En forretningsmodel - eller rettere, flere og forskellige forretningsmodeller - åbner op for det, din virksomhed og dit produkt vikelig handler om”.
Sian Prime giver et par eksempler på forretnigsmodeller, som virker, fordi de stiller de rigtige spørgsmål. Hun mener, at ved at arbejde med forskellige modeller, kan virksomheden anskues og trykprøves fra forskellige perspektiver. Herefter er planen og økonomien simpel at strikke sammen.
Læs mere om Sian Prime og uddannelsen her:
http://www.gold.ac.uk/icce/staff/s-prime/
http://www.culturalleadership.org.uk/sian-prime-interview/
http://www.gold.ac.uk/pg/ma-creative-cultural-entrepreneurship/
Oplæg, Århus 13. september 2011, sted: Teatret Gruppe 38 
Arrangeret af British Council