tirsdag den 9. august 2011

Liv i Det Gamle Rådhus i Skagen, Marts 2011


























































En nystiftet forening "GO4Skagen", anført af eventmageren, casteren, scouten og idémageren Anne Madirazza, ansøgte i foråret 2010, om at få lov til at bruge Skagen Rådhus for en massiv iscenesættelse. Ideen var, at bruge en kendt bygning, som nu skal sælges, som ramme for helt nye oplevelser og kulturelle udtryk; blandingen mellem teater, show, modeshow, event, musik og performance var udgangspunktet. Foreningernes samarbejde med erhervslivet, talenter og tilbud om casting og mødet mellem amatører og professionelle i nye udtryk ramte plet i forhold til Karizmapuljens hensigt.
I løbet af en dag i Marts forvandledes hele det noble arkitektegnede hus i Skagen centrum sig til rammen for funky, groovy total-talentdag med smoothJazz leveret af bandet "T.A.G". ¨
Hotte modeller og kvikke kokke vimsede rundt og servicerede den propfyldte foyers gæster, på en dag der mundede i en sangvinsk hyldest til livet med et show og skuespil i den gamle byrådssal. Hvem sagde at politik, offentlige bygninger eller kultur er kedeligt? Her var et bud på en helt ny form for flerkulturelle udtryk!