Formål

1. At pofessionalisere og formalisere brugerinddragelsen gennem et involverende oplevelses, kultur- og fritidsliv, der fremmer og styrker brugerdreven innovation og giver afsmittende effekt i form af vækst, kompetenceløft og iværksætteri.

2. At fastholde og tiltrække kreative erhverv, uddannelsesinstitutioner og professionelle gennem en målrettet satsning indenfor hele oplevelsessektoren på brugerdreven fornyelse, vækstlag og talentudvikling.

3. At styrke involveringen af borgeren og erhvervslivet i udviklingen af kommunen, gennem en styrkelse af foreninger, kreative erhverv og kultur- og oplevelsessektorens adgang til ny viden, nye uddannelser og kompetencer.

4. At skabe nye jobs og give kompetenceløft til de eksisterende jobs i oplevelsessektoren gennem samarbejde og deling af viden i de eksisterende institutioner og foreninger, bistået af professionelle kreative, samt lokale og eksterne undervisningsinstitutioner.

5. At stimulere vækstlag og talenter i kommunen ved at inddrage dem i udvikling af nye oplevelsesprodukter og kulturtilbud.

6. At udvikle og facilitere brugeren, talentet, vækstlaget og erhvervslivet med professionelle mødesteder og ”scener”, i hvilke den professionelle møder amatøren og skaber rammerne for nye udtryk og oplevelsesprodukter.

7. At oprette nye oplevelsesklynger på tværs af kommuner og institutioner i hele Region Nordjylland, og tiltrække talenter og professionelle udøvere, og på den måde skabe en platform for nye uddannelser og nye arbejdspladser i Frederikshavn Kommune.