fredag den 10. juni 2011

Frederikshavns forvandling under lup

Der skal ikke dykkes langt under overfladen for at indse, at Frederikshavn ikke er en provinsby som alle andre. Byens nyere historie er en fortælling om forandring; om mod og villighed til at gøre op med gamle vaner i erkendelse af, at de er ude af trit med en foranderlig verden.

Med Karizma er der taget hul på endnu et kapitel i denne fortælling og det er ikke gået ubemærket hen udenfor kommunegrænsen. Igennem det seneste årti har forskere fra Aalborg Universitet således fulgt Frederikshavns udvikling med stor interesse; en interesse der i høj grad har været gensidig.

I efteråret 2010 udmøntede det sig i etableringen af et fælles tre-årigt forskningsprojekt med start 15. december sidste år. Et sådant samarbejde mellem kommune og universitet er sjældent og en spændende udfordring og mulighed for begge parter. Som forsker på projektet føler jeg mig således yderst priviligeret over at have muligheden for at følge Karizma på nærmeste hold over en længere periode. Jeg vil på disse sider løbende opdatere forskningsprojektets fremskridt og i øvrigt komme med forhåbentligt inspirerende input.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar