tirsdag den 7. februar 2012

Så skal foreningslivet hædres

Holdet bag prisuddelingerne er fra venstre: Henrik Carslen formand for FUF, 
Asger Mortensen formand for IS, Jacob Dalsgaard afd.leder for Kultur og Fritid ved Fr.havn Kommune, 
Lars Møller Borgmester og Kurt Munch FUF.


Frederikshavn Kommune uddeler d. 29. marts 2012 priser til idrætsudøvere og ungdomsledere der har udmærket særligt sig i 2011.

Prisen til de aktive idrætsudøvere hedder Godt Gået Prisen og tildeles de unge, der har vundet et Jydsk-, Dansk- eller tilsvarende landsmesterkskab i løbet af 2011. Der påskønnes for både individuelt og holdmesterskaber. Til hver prismodtager er der diplom og erindringsgave. Prismodtagerne skal være medlem af en klub eller forening, der er hjemmehørende i Fr.havn Kommune.

Ud over Godt Gået Prisen, uddeler Frederikshavn Kommune også Byrådets Hædersbevisning denne dag. Byrådets Hædersbevisning består af fire priser på hver 10.000 kr. Prisene tildeles i katagorierne: Årets individuelle Præstation, Årets bedste hold, Årets Bedste lederpræstation og Årets kulturtalent/Kulturoplevelse. Kriterierne for hver katagori kan ses på www.fuf.nu.

Indstillingen af kandidater til Godt Gået Prisen og Byrådets Hædersbevisning skal sendes elektronisk på www.fuf.nu. Der er deadline for indsendelse af kandidater d. 5. marts 2012.

Prisoverrækkelserne foregår  d. 29. marts i Maskinhallen i Frederikshavn. Bag arrangementet står Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og Idrætssamvirket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar