mandag den 23. januar 2012
DIF Konference: Frivilligundersøgelsen
onsdag den 21. december 2011
Det frivillige overskud
På DIF's dagskonference 'Det frivillige overskud' sættes der fokus på frivillighed, og der offentliggøres resultater fra den største undersøgelse af frivillighed i DIF's idrætsforeninger. Der vil bl.a. blive præsenteret resultater omkring forskelle i frivillighed blandt kommuner og idrætsgrene. Det er DIF's ambition, at konferencen både sætter en politisk og en handlingsanvisende dagsorden: Det betyder, at der skal diskuteres frivillighed og idrætspolitik, men der skal samtidig også drøftes konkrete løsninger for styrkelsen af frivilligheden i Danmark.
Center for Kultur og Fritid deltager. Hvis du vil med, så læs mere og meld dig til: Konferencen: "Det frivillige overskud"
tirsdag den 20. december 2011
Besparelser giver forandringer i foreningslivet
Læs interview på Nordjyske.dk
onsdag den 9. november 2011
Rullende Spil Dansk Dag
Tjek indlæg på Kulturalliancen
tirsdag den 8. november 2011
Svensk region får unge til at skabe kultur - Zealand Danmark
Svensk region får unge til at skabe kultur - Zealand Danmark
tirsdag den 1. november 2011
e-Music Sæson 2
mandag den 31. oktober 2011
Morgendagens kulturliv i Frederikshavn Kommune
Dels fordi der er ganske få "skal-områder", der kan få budgettet til at skride, men også fordi de forskellige udvalg, underudvalg og områder løser den opgave de er sat til på tilfredsstillende vis. Det er prisværdigt og en fornøjelse at konstatere.
Om det er evnen til at holde budgettet der gør, at vi atter får en ekstra stor udfordring i forbindelse med budgettet de kommende år, ved jeg ikke.
Men for andet år i træk snakker vi besparelser på 4-5 %.
Det havde desværre ikke den ønskede effekt og det vil uden tvivl få mærkbare konsekvenser. Vi kommer til at redefinere området, omstrukturere og nytænke for at få mere for pengene.
Jeg vil gerne slå fast, at vi i Frederikshavn kommune har et flot og blomstrende kulturliv, og det vil vi blive ved med at have. Derfor skal vi turde at tænke nyt - turde at tænke ting forfra. Måske er alting ikke bedst sådan som det plejer at være. Vi kan enten gå i baglås og give fortabt, eller vi kan gå samlet til opgaven med de midler der er os givet.
Jeg vil opfordre kultur- og fritidsfolket til at vælge den sidste model og bidrage konstruktivt i en proces, hvor vi arbejder os hen til en ny og mere moderne udgave af kultur- og fritidsområdet.
Lad mig bare skitsere nogle tanker. Jeg tror, vi med fortsat fokus på de omstillingsprocesser og harmoniseringer, vi allerede har påbegyndt vedr. haller og grønne områder vil kunne frigøre midler.
Jeg forestiller mig eksempelvis foreningslivet i højere grad kan involveres i løsningen af forskellige opgaver. Jeg tror, man decentralt kan løse nogle opgaver lige så godt, hvis man vel og mærke får ansvaret og midlerne til det.
Jeg tror også, der kan vise sig nye samarbejdsmuligheder mellem forskellige foreninger, hvis vi sammen er dygtige nok til få øje på synergieffekter ved klubfællesskaber osv.
Måske kan man tænke sig foreningslivet i nogle områder samler kræfterne og får skabt sig bedre rammer ved at tænke og løfte i flok.
Der kunne også være institutioner som med fordel kunne tage næste skridt ind i fremtiden. Museerne gik forrest ved kommunesammenlægningen i dannelsen af Nordjyllands kystmuseum. Kan der tænkes nye synergier i den verden - vil det være helt utænkeligt at se Frederikshavn kunstmuseum i dette museumsfællesskab?
Kan man som på biblioteket forestille sig digitale investeringer der kan øge tilgængeligheden og dermed aktiviteten eksempelvis i hallerne? Er der endnu skridt at tage på biblioteksområdet mod en fager ny verden?
Spørgsmålene er mange og svarene sikkert endnu flere. Det korte af det lange er, at vi må tænke nyt. Selvfølgelig er det af nød vi må i gang med opgaven, men det skal være med lyst vi moderniserer området. Fakta er, at vi også næste år bruger over 100 mio. kr. i Frederikshavn kommune på kultur- og fritidslivet.
Jeg vil gerne invitere til en vedvarende dialog om udvikling af et helt nyt kulturliv i Frederikshavn kommune.
Vi har i indeværende byrådsperiode lagt meget vægt på at være brugerinvolverende - det vil jeg fortsat leve op til.
fredag den 30. september 2011
Mini-konference om Frivillighed
Center for Familie, -Ældre og -Kultur var sammen om at invitere frivillige til en minikonference om frivillighed, samarbejde og fremtidens kommunale ydelser. Fire korte indlæg fra frivillige og en velkomst fra Lone Iversen, leder af Center for Familie, satte gang i debatten ved bordene og den efterfølgende dialog på plenum (forsamlingshuset). Konferencen blev afholdt den 30. september 2011 - Frivillig Fredag. Der deltog 50 personer fra frivilliglivet og Frederikshavn Kommune
236 s., hft., 15 x 22 cm., omfattende litt.liste, noter.
Kr. 269,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-870-0
tirsdag den 13. september 2011
Zines - brugergenerede magasiner
Hvad får man, når man mixer ganske almindelige kulturforbrugere, 5 gamle skrivemaskiner, en bunke papir, sorte tusser og en kopimaskine?
Man får et brugerdrevet og brugerskrevet magasin!
I Århus har tre unge iværksættere (de kalder sig Sideprojects) bragt Zines, som disse magasiner kaldes, ud i bylivet. Gennem åbne redaktionskontorer, inviterede arrangementer eller en bod på en festival - har flere hunderede mennesker allerede været med til at skrive, tegne og fotografere til deres eget magasin. Ofte er det med et fast tema - men det kan også være fuldstændigt åbent.
Sådan foregår det: Man kommer ind, skriver et digt, tegner en tegning eller bruger en af de gamle skrivemaskiner til at taste en historie. Når ens side er færdig, afleveres den - og sammen med de andre brugergenerede sider, samles de til et magasin, der fotokopieres og lægges ud i byen - på cafeer, restauranter og i forretninger.
Zines er på vej til Frederikshavn...
Læs mere om Zines og Sideprojects her:
Creative and Cultural Entrepreneurship - Fra idé til forretning?
“Kreative er lidt ligesom advokater og læger - det er opslugt af deres proffession og og elsker de små detaljer - så helheden og især den direkte vej til kunden af og til overses”!
tirsdag den 9. august 2011
Liv i Det Gamle Rådhus i Skagen, Marts 2011
Hotte modeller og kvikke kokke vimsede rundt og servicerede den propfyldte foyers gæster, på en dag der mundede i en sangvinsk hyldest til livet med et show og skuespil i den gamle byrådssal. Hvem sagde at politik, offentlige bygninger eller kultur er kedeligt? Her var et bud på en helt ny form for flerkulturelle udtryk!
fredag den 15. juli 2011
Idékatalog til Frivillig Fredag
Bliv inspireret til at sætte en aktivitet igang - der hvor du er - stor eller lille!
Se kataloget med de 35 ideer
onsdag den 15. juni 2011
Frivillig Fredag - ny nationaldag
Danmark har med frivillighedsåret 2011 fået en national frivillighedsdag, og den har fået navnet Frivillig Fredag. Den vil altid falde på den sidste fredag i september. I år er datoen den 30. september.
Dagen skal være en markering og anerkendelse af frivillighed. Frivillig Fredag er en opfordring til alle arbejdspladser, foreninger, organisationer, skoler og borgere om at være frivillige for en dag.
Dagen vil primært være en aktivitetsdag, hvor flest mulige skal prøve kræfter med frivilligt arbejde. Tiden op til frivillighedsdagen vil være præget af foredrag, workshops og debatarrangementer om og med den frivillige verden.
Frederikshavn Kommune er med - herfra er det Jens Ole Amstrup, der er kontaktperson for dagens arrangementer.
Læs mere: Frivillig Fredag
Se også: Frivillighed
Skal du være med?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har ideer til et arrangement i Frederikshavn Kommune - i din forening eller organisation:
Kontakt:
Jens Ole Amstrup Oplevelseskonsulent mobil: 23 31 21 32 | Tanja Svendsen Kulturmedarbejder |
Eva Ottesen Kulturmedarbejder | Uffe Borg Kulturmedarbejder |
.
E-sport forening holder stiftende generalforsamling
Der er stiftende generalforsamling den 22. juni kl 19.00 til 21.00 i Maskinhallen i Frederikshavn.
fredag den 10. juni 2011
Frederikshavns forvandling under lup
Der skal ikke dykkes langt under overfladen for at indse, at Frederikshavn ikke er en provinsby som alle andre. Byens nyere historie er en fortælling om forandring; om mod og villighed til at gøre op med gamle vaner i erkendelse af, at de er ude af trit med en foranderlig verden.
Med Karizma er der taget hul på endnu et kapitel i denne fortælling og det er ikke gået ubemærket hen udenfor kommunegrænsen. Igennem det seneste årti har forskere fra Aalborg Universitet således fulgt Frederikshavns udvikling med stor interesse; en interesse der i høj grad har været gensidig.
I efteråret 2010 udmøntede det sig i etableringen af et fælles tre-årigt forskningsprojekt med start 15. december sidste år. Et sådant samarbejde mellem kommune og universitet er sjældent og en spændende udfordring og mulighed for begge parter. Som forsker på projektet føler jeg mig således yderst priviligeret over at have muligheden for at følge Karizma på nærmeste hold over en længere periode. Jeg vil på disse sider løbende opdatere forskningsprojektets fremskridt og i øvrigt komme med forhåbentligt inspirerende input.
mandag den 4. april 2011
Få Karizma direkte ind på din Android telefon
App'en er sat op af Rasmus Kolind Bang, der har anvendt opensource programmet Appgeyser. Tjek også dette link:
Appgeyser
lørdag den 26. marts 2011
Streetgames Indoor
200 børn var til Streetgames Indoor samme aften som X-factor finalen i TV. Der blev prøvet nye sportgrene - badminton, kampsport, dans, basketball...Og samlet warm-up i Arena Nords foyer med Gym-Studio. SSP, FUF, DGI, Fælleselevrådet og frederikshavn Kommune er arrangør-team.
søndag den 6. februar 2011
Workshop med elektronisk musik



fredag den 21. januar 2011
Filmworkshop med unge filmmagere
Se arrangement på Facebook
Arrangementet er afholdt. Feedback fra nogle af deltagerne:
Hvad fik du ud af dagen og workshoppen?
Hvad overraskede dig mest?
Hvad har det givet dig lyst til?
mandag den 10. januar 2011
Esport forening etableres
I et samarbejde mellem lokale foreninger, erhvervsliv og nationale partnere: DGI og Esport Danmark, etableres der nu en Esport forening i Frederikshavn.
Formålet er at:
* Skabe miljø for unge, der gamer/spiller online og LAN
* Udvikle social ramme for gamere med aktiviteter, events, rejser og konkurrencer
* Introducere motion og sund livsstil til unge
* Præsentere gaming som meningsfuld aktivitet og fremtidig sport
Esport skal ses i et bredt perspektiv, der også omhandler muligheder for det eksisterende foreningsliv, den kommunale halkapacitet og den forebyggende indsats generelt.
Der er møde om foreningens etablering den 31. januar i Arena Nord. Har du lyst til at møde op og deltage i arbejdet, så er du velkommen til at kontakte Jens Ole Amstrup, jeam@frederikshavn.dk
Der vil senere bliver indkaldt til præsentationsmøder og hvervemøder for medlemmer.
Følg EsportNord på Facebook